Nu er der igen liv i Sønderborghus

1. september 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter at have været lukket siden 11. marts, er Sønderborgs kultur- og medborgerhus, Sønderborghus, åbent igen med både koncerter, kreative værksteder og aktiviteter samt spisestedet Cafe’En.

Sønderborghus åbnede for alle byens borgere mandag og personalet i kulturhuset mærkede tydeligt, at mange havde savnet de kreative tilbud, i hvert fald var både værksteder og Cafe’En godt besøgt hele dagen, hvilket glæder Sønderborghus´ leder, Lars Ole Hansen i en pressemeddelelse.

”Det er dejligt at se, at vores gæster har savnet Sønderborghus, lige så meget som vi har savnet dem. Selvom der fortsat er nogle begrænsninger på grund af Covid-19, så er det trods alt et stort skridt i den rigtige retning, at vi nu igen kan holde åbent,” fortæller Lars Ole Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også på koncertfronten er der godt nyt. Efteråret byder på koncerter med blandt andre Carl Emil Petersen, Dodo Benny Bossa, metalkoncerter med eksempelvis Svartsot og Vanir og jazzkoncerter. Da der max kan sælges 120 billetter per koncert har flere kunstnere tilbudt at give dobbelt koncerter samme aften, så flest muligt kan komme ud og opleve livemusik igen. På Sønderborghus’ hjemmeside kan man få et overblik over alle de kommende koncerter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokalerne er fikset op

Personalet på Sønderborghus har brugt den ufrivillige pause til at få gjort faciliteterne endnu bedre og nu er atelieret på 2. sal blevet sat i stand og nyindrettet, så det nu emmer af kreativitet og hygge. Her er der er mulighed for at sy, male, lave læder og smykker, mens man i kælderen igen har mulighed for at arbejde med ler og keramik.

Der vil selvfølgelig fortsat være restriktioner i forhold til, hvor mange man kan være i samme rum, man skal fortsat holde afstand og huske at spritte hænderne af, når man besøger Sønderborghus. For det er vigtigt, at folk skal kunne føle sig trygge, når de kommer, fortæller husets leder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har fået myndighedernes go til at åbne huset igen, dog med visse forbehold. Vores aktiviteter bliver afviklet med de gældende retningslinjer myndighederne har pålagt os, og det tager vi selvfølgelig meget alvorligt og sørger for at tage vores forholdsregler. Men det er jeg sikker på, at vores gæster også vil sætte pris på. Men på trods af nogle begrænsninger, så glæder vi os over at kunne byde alle borgere velkommen igen”, siger Lars Ole Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbningstider

Huset

Mandag – torsdag 9.00-22.00

Fredag 9.00-15.00

Billetsalg/Information:

Mandag – torsdag 12.00-18-00

Kreative værksteder:

Mandag og torsdag 12.00-18.00

Tirsdag og onsdag 12.00-22.00

Fredag LUKKET

Lørdag 12.00-15.00

Cafe’En:

Denne uge

Mandag – fredag 16.00-21.00

Næste uge og frem

Mandag – lørdag 16.00-21.00

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...