Ord fra Nord med Kristian Bang Foss og Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan og Kristian Bang Foss. Pressefoto

Sissel-Jo Gazan og Kristian Bang Foss. Pressefoto

12. september 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Fredag 18. september klokken 17 kan du møde forfatterne Kristian Bang Foss og Sissel-Jo Gazan når de, som en del af litteraturfestivallen ”Ord Fra Nord”, gæster biblioteket i MultiKulturhuset.

Kristian Bang Foss fik sit gennembrud i 2008 med ”Stormen i 99”, hvor temaet er gruppedynamik og magtforhold. ”Døden kører Audi” fra 2012 blev hans internationale gennembrud. Hans seneste udgivelse er ”Kaptajn Haddocks ordbog: “Fra afholdsamøbe til åndsbolle”.

Forfatteren lader sig inspirere af oplevelser og iagttagelser, hvor han færdes, og det bliver til absurde skildringer med både komik og tragedie, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan er cand.scient. i biologi med speciale i dinosaurer, og i 2008 skrev hun videnskabskrimien ”Dinosaurens fjer”, som blev hendes helt store gennembrud.

Som i Sissel-Jo Gazans øvrige romaner er temaet det menneskelige samspil med hemmeligheder, løgne, svigt, had og kærlighed. Hun har endvidere udgivet romanerne ”Svalens Graf”, ”Et barn for sig”, ”Vigtigt at vide om Ludmilla” samt fagbøger og en billedbog.

Moderator på arrangementet er bibliotekar Line Kveiborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med arrangementet serveres der en let anretning – og billetten køber du på bibliotekets hjemmeside.

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...