Sir Horstmanns Jazzband spiller jazz på havnekajen

Erwin Langholz nyder fødselsdagssangen

Erwin Langholz nyder fødselsdagssangen

13. september 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag middag var der igen jazz i fiskerladen på havnekajen ved Sundhalle og det var årets niende arrangement i Sønderborg New Orleans Jazz Club, hvoraf de seks nåede at blive holdt, inden Coronaen kom til landet. Sundhalle serverede drikkevarer og tarteletter, inden programmet blev sat i gang.

“Og i dag skal vi høre Sir Horstmanns Jazzband”, sagde jazzforeningsformand Erwin Langholz til de godt 90 jazznydere, der havde sikret sig en billet.

“Når musikere og Sundhalle-personale tælles med, så må antallet ikke komme over 100 og det gør det heller ikke”, siger formanden til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jazzbestyrelsen arbejder på at få et nyt arrangement på benene søndag den 10 oktober. Yderligere har de planlagt et arrangement søndag den 8. november.

“I den her fiskerlade kan vi desværre ikke afholde flere arrangementer i år. I slutningen af september bliver den fyldt op med både til vinteropbevaring. Vi flytter sandsynligvis til Hotel Sønderborg Strand i Sønderborg Salen, hvor vi også kan være 100 personer. Foreningen melder ud om få dage, så alle har mulighed for at få booket i god tid”, sagde Erwin Langholz.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke en spareklub

“Jeg skal for øvrigt lige fortælle, at vi stadig får nye indmeldinger hver uge. Vi har ikke lukket for tilmelding, fordi flere medlemmer giver flere kroner og ører i vores kasse. Bestyrelsen behøver en buffer at arbejde med. Til hvert arrangement kender vi vores udgifter, men vi kender ikke vores indtægter, som er afhængige af deltagerantallet”.

Foreningen budgetterer med ca. 80 – 90 deltagere for at få et nul.

“Jeg kan nævne, at de seneste to arrangementer gav et mindre underskud. Men vi er jo heller ikke en spareklub. Vores kontingenter og sponsorater er beregnet for arrangementer”, sagde formanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter formandens ord begyndte musikken og det første nummer blev en fødselsdagssang – i anledning af, at Erwin Langholz i dag, søndag fylder 82 år.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...