Når indbrudstyvene kommer afsted med et udbytte fra et gerningssted, så bliver tingene solgt videre. Nogle gange til ‘professionelle’ hælere og andre gange til mennesker, som ikke aner, at de bliver hælere.
Det er ikke alene de kriminelle, der køber stjålne ting – også såkaldt almindelige mennesker kan have svært ved at sige nej til et ’rigtigt godt tilbud’.
Det fortæller politikommissær Jan Rasmussen.
Hvis et tilbud lyder realistisk, så er det nemt for hr. og fru Sønderborg at hoppe i fælden.
”For nogle er det ikke hensigten at havne som hæler. Nogle kan bare ikke modstå et godt tilbud”, lyder det fra Jan Rasmussen.
For at undgå at blive hæler, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft. Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, er det vigtigt at være kritisk.
”Hvis man får et lidt for godt tilbud, er det smart at betale med Mobilepay, så man ved, hvem man handler med”, siger Jan Rasmussen. Politimanden advarer også imod handler, der foregår på parkeringspladser eller andre besynderlige steder.
Uanset at du bliver hæler uden at vide det, så tager politiet den vare du har købt, hvis de opdager det.
”Men for at blive straffet for hæleri skal du have vidst, at det var tyvekoster du købt”, siger politikommisæren.
Når politiet konfiskerer tyvekoster hos indbrudstyve eller en hælere, så ringer de til den rette ejer, der så kan få dem tilbage igen. Hvis politiet ikke ved, hvem ejeren er så lægger de billeder på Twitter og spørger hvem der ejer dem.
Politikommissæren har ikke noget tal på, hvor mange hælere de har fået fat i.
Artiklen er skrevet af praktikanterne Sarah McCulloch og Ida Dupont fra 9. klasse på DybbølSkolen.
