Ny politik skal favne særligt udsatte

13. oktober 2020 Politik Skrevet af: Redaktion

Fælles om et liv med muligheder – er titlen på forslaget til en ny socialpolitik, som Social- og Seniorudvalget netop har sendt i høring. Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet bliver bedt om at komme med høringssvar, men faktisk kan hver eneste borger i høringsperioden frem til 30. oktober komme med kommentarer og ideer.

Politikkens målgruppe er borgere over 18 år, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale behov. Målsætningen er, at alle borgere uanset deres udfordringer skal have mulighed for et aktivt, selvstændigt og meningsfyldt liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Alle mennesker har håb, ønsker og drømme. I et velfærdssamfund som vores skal vi arbejde for at skabe vilkår, så man kan udfolde sine ressourcer og kompetencer og dermed nære de håb og drømme, man har. Vi har en vigtig opgave i at støtte op om og give plads til, at alle kan bidrage med det, de kan, så længe som muligt, siger formanden for Social- og Seniorudvalget, Preben Storm.

“At få rørt krop og sjæl, deltage i meningsfuld beskæftigelse og gode fællesskaber og være herre i eget liv er opskriften på livskvalitet, og det skal vi støtte og skabe rammer for. Når man ikke længere kan klare sig selv, skal vi som samfund være der med støtte, anerkendelse og respekt. Det er dét, politikken handler om, og dermed fundamentet, vi står på, når vi som politikere og medarbejdere møder borgerne”, siger Preben Storm i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politikken er baseret på fem fokusområder: Værdighed, fællesskaber, beskæftigelse, fleksibilitet og helhedssyn.
Politikken peger desuden på, at der i fremtiden skal tænkes i mere individuelle og fleksible løsninger og dem er teknologiske løsninger i høj grad med til at give svar på.

17. maj 2024 Gråsten, Samfund

Oldtimerløbet giver ændringer trafikken

17. maj 2024 Gråsten

I forbindelse med Oldtimerløbet i Gråsten lørdag den 25. maj sker der ifølge Sønderborg Kommune ændringer i trafikken i Gråsten. Vejspærringer: Fra kl. 7-18: Johs. Kochsvej vil være spærret for kørsel Fra kl. 8-12.30: Slotsgade – mellem Bocks Bjerg og Nygade. Nygade – mellem Slotsgade/Torvet og Ringgade. Jernbanegade – mellem Borggade/Torvet og Ringgade. Torvet. Borggade […]

Læs mere...