Borgerforeningen aflyser alle aktivieter på ubestemt tid

15. november 2020 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Selvom det hedder sig, at det ‘blot’ er anbefalinger, opfordringer og gode råd så har Borgerforeningens bestyrelse taget den tunge beslutning, at den har aflyst medhjælperfesten og den aflyser nu også juleskydning/julefrokost, gåsespil og nytårsfest.

Nu er forsamlingsloftet sænket til kun 10 personer, så det giver slet ingen mening at sende indbydelser ud til for eksempel julefrokost og nytårsfest, når myndighederne allerede nu kan se, at den alvorlige Corona-situation foreløbig vil vare til hen i foråret, lyder det fra formand Tage Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vil være forgæves arbejde at forberede festerne, bestille mad og musik, når vi inderst inde kan se, at Corona-pandemien ikke er ovre ved, at vi knipser med fingrene.

Ydermere er vi blevet pålagt at bære mundbind i alle offentlige bygninger, supermarkeder, forretninger etc.

Myndighederne anbefaler så yderligere indskrænkninger i eget hjem. Vi bør ikke være flere end 10 personer inklusive husstand, uanset hvor stort huset er, der skal være en-to meters afstand fra næse til næse – både ved bordet og når gæsterne bevæger sig rundt i hjemmet, der må ikke synges og vi skal undgå selskabslege, hvad er der så egentlig tilbage?

Artiklen fortsætter under annoncen

Jo, det er det, at vi er optimister og tror på, at det her ikke varer ved.

Og Borgerforeningens bestyrelse tror også på, at de trofaste medlemmer har forståelse for udmeldingen om aflysninger i forbindelse med den situation, hele verden er havnet i.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...