Arbejdsmarkedet er hele tiden under forandring, og det gælder ikke mindst i 2020, hvor blandt andet Corona-pandemien har haft markant betydning på jobsituationen for mange personer. Men der er også andre udfordringer og det er årsagen til, at politikerne i Sønderborg Kommune har tilpasset indsatserne på arbejdsmarkedet.
Det drejer sig om ”Sønderborg i Arbejde”, der handler om at afbøde coronakrisens konsekvenser og så er det en ekstra indsats over for ledige i udsatte boligområder, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
”Når situationen på arbejdsmarkedet bliver så usikker og forandret, som den har været på grund af coronakrisen, så kræver det ekstraordinære tiltag. Derfor har Byrådet vedtaget ”Sønderborg I Arbejde”. Og der fokus, at flest muligt skal beholde jobbet, flere skal tage uddannelse og nye ledige skal hurtigst muligt i job igen”, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.
Det andet nye indsatsområde for at flere i arbejde handler om Sønderborgs udsatte boligområder. Her er tilknytningen til arbejdsmarkedet lavere end i resten af kommunen og derfor besluttede Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i august 2019 en ekstraordinær indsats på dette område.