Svømmeklubben mangler frivillige svømmevagter

11. december 2020 Sport Skrevet af: Redaktion

Bliv svømmevagt, det koster kun få timer.

I de seneste fire sæsoner har flere end 50 frivillige forældre hjulpet som svømmevagter. Iklædt grønne t-shirts har man som svømmevagt forskellige opgaver. Det kan være, at man byder børnene velkommen i Humlehøj Hallen, viser vej i omklædningsrummet, hjælper ved bassinkanten, fortæller børnene vigtigheden af at de sæber sig godt ind inden de tager badetøj på, eller svarer på spørgsmål fra både forældre og børn, skriver svømmeklubben i en mail til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anbefalinger siger, at børn så vidt som muligt klarer omklædningen selv fra de er fyldt 7 år – ganske ligesom de gør i skolen. Dog ved vi alle, at det kan være rart med en voksen, når badedragten krøller på ryggen eller når håndklædet ikke vil ned i tasken. Kort sagt, svømmevagterne giver en hjælpende hånd når et barn har brug for det, men de sikrer også at børnene ved hvordan de skal begå sig under omklædningen, før og efter deres svømmeundervisning.

Svømmehallen er stadig ramt af coronarestriktioner og netop derfor er der ekstra meget brug for svømmevagter. Restriktionerne handler bl.a. om hvor mange der må være i omklædningsrummene ad gangen. Det betyder, at det udelukkende er svømmerne, som må være i omklædningen og ikke forældrene.

Artiklen fortsætter under annoncen

For hver voksen der er i omklædningen, er der plads til et barn mindre og derfor er det kun de forældre som er svømmevagter, der må være med i omklædningsrummene. Det har i efteråret vist sig at være en meget positiv faktor for børnene, fordi der er mere ro på, mere fysisk plads til børnene, samt at børnene har nemmere ved at spørge hinanden om hjælp.

Sidder du alligevel i svømmehallens mødelokale når dit barn er til svømning og har du lyst til at bakke op om at gøre det til en ekstra god oplevelse at gå til svømning? Så kan du nu tilmelde dig som svømmevagt – vi mangler både mødre og fædre. Vi belønner med, at du kan sikre dig en plads på lige præcis det hold du ønsker til dit barn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er allerede nu muligt at forhåndstilmelde dit barn på det ønskede svømmehold, hvis blot mor eller far hjælper som frivillig svømmevagt.

Det hele foregår på klubbens hjemmeside senest den 16. december.

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...