Vibæk Mølle har brug for flere penge og for eftergivelse af gæld

31. januar 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunen har modtaget en ansøgning fra Fonden Vibæk Mølle om både en forhøjelse af det årlige driftstilskud med 30.000 kr kroner – så den samlede støtte kommer op på 195.000 kr. årligt – og en eftergivelsese af Fondens gæld til Sønderborg Kommune på i alt 642.257 kr.

Formålet er at sikre fondens eksistensgrundlag, at udvikle fondens formål samt sætte gang i en bæredygtig udviklingsplan for Vibæk Mølle.

Forvaltningen indstiller, at politikerne udvalget for Kultur, Handel, Idræt og Turisme siger ja til at forhøje det årlige tilskud og giver afslag på eftergivelse af fondens gæld, som er under konvertering til et lån i henhold til Sønderborg Kommunes retningslinjer for lån- og garantistillelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er meget vigtigt, vi får eftergivet gælden, fordi den står i vejen for at søge støtte fra fonde. Når vi har gæld, kan fondene tro, at vi vil bruge pengene til at betale gæld med”, siger formanden for VFibæk Mølle, Jens Peter Kock.

“Iøvrigt fik vi skiftet vinduer og malet sidste år – og det var med støtte fra blandt andre Danfoss”, siger Jens Peter Kock til SønderborgNYT.

Ansøgning om at få eftergivet fondens gæld til kommunen behandles i Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme på torsdag og afgøres endeligt i Økonomiudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vibæk Mølle er den eneste af de oprindelige 10 alsiske vandmøller, som er bevaret. Vibæk Mølle blev opført i 1756 og var i brug, indtil det i 1938 ikke længere var rentabelt at fortsætte driften. På Vibæk Mølle er der løbende aktiviteter såsom friluftskoncerter, mølledage, høstdage og juleudstillinger.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...