Røde Kors’ Parathjælpere står klar ved vaccinationscentret

16. februar 2021 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Røde Kors yder via “Parat hjælpenetværket”, som kontaktes på telefon 3529 9660, tryghed og følgeskab til Corona-vaccination.

Telefonerne er åbne hverdage mellem kl. 10-14 og lukket i weekenderne samt på helligdage.

Hele ugen står frivillige fra Røde Kors klar i vaccinationscentret på Ellegårdvej.

“Vi hjælper ind fra parkeringspladsen, yder støtte inden døre og hjælper ud til transport efter vaccination og observation”, siger formanden for Røde Kors i Sønderborg, Yvonne Lech, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parathjælperne står klar til at hjælpe 

Røde Kors har et netværk af hjælpere, der står klar til at hjælpe med:

Tryghedsledsagelse til for eksempel corona-vaccination, testcenter, læge eller tandlæge

Indkøb

Pakke- og medicinafhentning

Ledsagelse på gåture eller offentlig transport, hvis man er utryg ved at gøre det alene.

Andre former for hjælp, f.eks. i forbindelse med sygdom, hospitalsindlæggelse eller udskrivning fra hospital

Hundeluftning

Artiklen fortsætter under annoncen

Bemærk: Røde Kors’ hjælp omfatter ikke børnepasning.

Vil du være Parathjælper?

Hvis du vil være Parathjælper, så vil du:

Blive spurgt, når der er brug for din hjælp i en kort periode i dit lokalområde, og du kan altid takke nej

Hjælpe andre mennesker, som står i en akut sårbar situation og ikke har et netværk tæt på

Blive tilbudt tidsbegrænsede hjælpeopgaver i Røde Kors, eksempelvis praktiske opgaver ved events, tryghedsskabende aktiviteter eller opgaver ved større kriser i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om Røde Kors’ Parathjælpere på foreningens hjemmeside.

 

 

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...