Aftenskolerne får hjælp til at komme gennem krisen

4. marts 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Der er ingen elever på aftenskolernes kurser og der bliver ikke inviteret til gode aftenskoleforedrag. Aftenskolerne er ligesom stort set alt andet ramt af konsekvenser af pandemien: Der er ingen indtægter, men udgifterne er der stadig.

“Det er en situation, som aftenskolerne er helt uden skyld i, og vi vil jo gerne have, at de er der til at fortsætte det gode folkeoplysende arbejde, når vi forhåbentlig i løbet af de kommende måneder vender tilbage til mere normale tilstande;

“Det glæder mig, at Kulturministeriet har givet kommunerne mulighed for at fastholde de tilskud, aftenskolerne var budgetteret til at få, selv om der ingen aktivitet er – og at ministeren opfordrer til, at vi fortsætter den praksis, så længe der er nedlukning. Det vil vi gerne benytte os af, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Udvalget fastholdt sit tilskud til aftenskolerne i 2020 på godt 2,5 millioner kroner. I forbindelse med, at restriktionerne blev forlænget ind i 2021, har udvalget nu godkendt, at tiltag og vilkår for tilskud til aftenskolerne fastholdes, så længe ændringsbekendtgørelsen fra Kulturministeriet gør det muligt”, siger han i en pressemeddelelse.

“Det er vigtig, at vi giver aftenskolerne mulighed for at klare sig økonomisk under nedlukningen. Men ligeså vigtigt er det, at vi giver aftenskolerne tryghed i arbejdet med at planlægge kommende kurser og arrangementer. Derfor siger vi ja – også til den mulighed for forlængelse, som bekendtgørelsen åbner for”, siger næstformand Jesper Kock.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...