Sønder Havnegade lukkes forsøgsvis for trafik i juli og august

4. maj 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag har Teknik- og Miljøudvalget besluttet, at Sønder Havnegade skal lukkes for biler i juli og august måned, så der bliver mulighed for at skabe lidt ’Nyhavnsstemning’ ved Havnepromenaden.

”Vi har læst høringssvar og langt de fleste går på, at det er en rigtig god idé, at vi prøver at lukke gaden for trafik i de to måneder og derefter tager stilling til, om der eventuelt skal sommerlukkes fremover”, siger udvalgsformand Aase Nyegaard til SønderborgNYT.

Dansk Folkeparti og Venstre stemte ikke, fordi de ikke mener, at Sønder Havnegade skal lukkes for kørende trafik i to måneder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er mange interesser og holdninger til den sag, men vi mener at en total lukning vil give en stor trafikbelastning af de omkringliggende gader, og for os vejer høringssvarene fra Hotel Sønderborg Strand, Sommerrevyen og slottet også tungt”, siger Tage Petersen fra Venstre.

”Nu har vi lige givet revyen coronastøtte og så skal vi passe på, at vi ikke med den anden hånd gør det mere bøvlet for gæsterne at komme frem og derfor mener vi i Venstre, at vi som et kompromis bør nøjes med en weekendlukning fra fredag eftermiddag”.

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...