29 nye boliger på vej – projektforslag sendes i høring

5. maj 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Hjørnegrunden over for EUC Syd på Hilmar Finsens Gade vil ændre karakter de kommende år, hvis grundejeren får sit ønske opfyldt om at bygge nyt og renovere, så der bliver plads til 29 nye lejligheder. For øjeblikket er der 14 lejligheder i bevaringsværdige ejendomme ud til gaden, og de forbliver der.

”Der er lavdet en miljøscreening for området, og projektet harmonerer fint med kommuneplanen. Vi ser meget gerne, at et gammelt erhvervsbyggeri, der ikke bruges længere, erstattes med et moderne boligbyggeri midt i et område, der i forvejen er præget af boliger

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg håber og tror på, at høringsfasen vil bekræfte os i, at også naboerne i området synes, det er en god idé at modernisere og opdatere området”, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget, som netop har godkendt, at lokalplanforslaget for området sendes i offentlig høring.

Høringsperioden indledes snarest og varer fire uger. I høringsperioden vil der også blive indbudt til et informationsmøde, som afhængig af restriktionerne vil være fysisk eller virtuelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var et flertal på fem i udvalget, der godkendte høringsforslaget. Venstres medlem og Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti, der også er næstformand i udvalget, stemte imod. Han siger:

”Jeg er ikke imod, at der etableres boliger i området – tvært imod. Men jeg synes ikke, det skitserede projekt med sin volumen og udformning passer ind i kvarteret. Vi arbejder på at lave en politik for arkitektur og bevaring og jeg er sikker på, at havde den været vedtaget, så ville der ikke blive sendt et høringsforslag om byggeriet på Hilmar Finsensgade og Oehlenschlægergade i høring”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Området er på i alt 5118 kvm. Arealet, hvor de gamle erhvervsbygninger og garager har ligget, vil give plads til tre maksimum 15 meter høje huse, mens der planlægges to højst 13 meter høje huse i facaderækken ud mod Oehlenschlægersgade – i alt 29 nye boliger. Områdets resterende boliger indrettes i de eksisterende bygninger i facaderækken mod Oehlenschlægersgade, som ikke rives ned.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...