Borgmesteren: Forvaltningen kunne have stoppet biogasbyggeriet lidt tidligere

8. maj 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen har konstateret, at Teknik- og Miljøudvalget godtager forvaltningens redegørelse om, hvorfor der først blev grebet ind imod Nature Energys ulovlige byggeri fem uger efter, forvaltningen fik kendskab til det.

Udvalgets næstformand, Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti, er ikke tilfreds med, at forvaltningen skulle bruge hele fem uger på at lægge sagen ind til deres jurist – og udvalgsformand Aase Nyegaard fra Fælleslisten mener, at der skal vises forståelse for, at der er travlhed i forvaltningen, hvor de mange sager konstant skal prioriteres.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er tydeligt, at forvaltningen på et tidspunkt får at vide, at Nature Energy bygger mere end der er tilladelse til og nu er der kommet en forklaring på, hvorfor der ikke blev reageret med det samme”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

“I Socialdemokratiet er vi enige om, at forvaltningen kunne have reageret tidligere, men i sidste ende gjorde de det, som skulle gøres”.

Der har været påstande frem, som gik på, at både borgmester og udvalgsformand skulle være blevet kontaktet af borgere, som gjorde opmærksom på det ulovlige byggeri.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og til det kan jeg kun sige, at hverken udvalgsformanden eller jeg har fået nogen henvendelser, som gav os kendskab til at der blev bygget mere end tilladelserne kunne bære”, siger borgmester Erik Lauritzen.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...