Plads til 500 tilskuere på Linak Arena når Egen UI møder Horsens

23. maj 2021 Sport Skrevet af: Redaktion

Nu må vi være op til 500 tilskuere til vores hjemmekampe på Linak Arena i Guderup oplyser formanden for fodboldafdelingen i Egen UI, Karsten Beltman.

Dejligt at vi igen kan komme og se fodbold og byde gæster velkommen i større antal. Tilskuerne skal fremvise gyldigt coronapas og der er 1 meters afstandskrav, derudover er der krav om at alle skal sidde ned. Men det klarer vi også, skriver klubben i en pressemeddelelse.

“Derfor er det med stor glæde at vi 2. pinsedag – altså mandag klokken 13 – igen kan byde tilskuere velkommen”, siger Karsten Beltman.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampen på mandag i Jyllandsserien er mod topholdet Horsens Freja som har vundet over alle de andre hold i rækken – dog undtagen mod Egen UI – som i sidste weekend klarede uafgjort 1-1 mod topholdet i Horsens.

Så det bliver spændende på mandag om den flotte hjemmebane i Guderup og de forhåbentlig mange tilskuere vil være med til at sikre Egen sejren. Kun de to bedste i rækken overlever i Jyllandsserien og som det ser ud på nuværende tidspunkt, og Egen er placeret på tredjepladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi håber, at rigtig mange vil komme og støtte holdet i morgen, mandag og der er gratis adgang til kampen” siger fodbolsformanden.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...