Nu kan du få løst dine it-problemer i Computer-Reparation Als

Foto fra Bachs FOTO

Foto fra Bachs FOTO

28. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Victoria-bygningen i Helgolandsgade i Sønderborg har Robin Christensen åbnet sit eget computerværksted, hvor han hjælper alle dem, der får problemer med deres laptop, pc eller smartphone.

“Jeg har beskæftiget mig med computere, siden jeg var dreng og har også været ansat i virksomheder, der reparerer computere”, siger Robin Christensen til SønderborgNYT, som nu har sit eget firma, Computer-Reparation Als.

“Jeg har startet et lokalt firma, der fokuserer på computer-reparationer til fornuftige priser og filosofien er at god kundetilfredshed er kernen i en sund forretning, så jeg er altid klar til at hjælpe med it-problemer”, siger Robin Christensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at han forleden hjalp en kunde med at genskabe en række helt nye eksamensopgaver, som lå i en computer, der var gået ned.

“Jeg er naturligvis glad for, at gymnasieeleven ringede til mig og også for, at jeg kunne få de vigtige opgaver fundet igen”, siger Robin Christensen og han fortæller videre, at han kan hjælpe med stort set alt indenfor software-området.

“Jeg kan også bygge en ny computer op fra bunden, så den passer præcis til de behov, som kunden har og så arbejder jeg sammen med Eset, der laver antivirus-beskyttelse og de har dansk support”, siger han.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...