Skilte skal gøre Kong Christian den Xs Bro mere sikker for cyklister

29. maj 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Der ses ofte farlige situationer på Kong Christian den Xs Bro, hvor cyklister/knallerter overhaler hinanden ude på kørebanen og ind mellem bilerne. Hvis der samtidig passerer en landbrugsmaskine, der må være op til 3,3 meter, kan der opstå konflikter og potentielt trafikfarlige situationer de bløde og hårde trafikanter imellem.

Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen set på mulighederne for at gøre broen mere tryg for cyklister og i december blev udvalget orienteret om, at forvaltningen planlagde markering af arealet til cyklister til en anden farve end den øvrige kørebane for at højne trafiksikkerheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

En efterfølgende dialog med Vejdirektoratet har dog vist, at der ikke bruges anden farve til cykelbaner end den normale asfaltfarve. Der bruges ofte blå cykelfelter i vejkryds, men den afmærkning må ikke anvendes til cykelbaner.

På grund af broens breddegeometri er det vanskeligt at lave en tydeligere afmærkning af cykelarealerne. Cykelbanerne har en bredde, der ligger mellem 0,9 meter og 1,4 meter inklusiv en 30 cm bred ubrudt kantlinje.

Jævnfør vejreglerne bør bredden på en cykelbane være minimum 1,5 meter og der anbefales en bredde på 1,8 meter for at muliggøre overhaling cyklister imellem, uden at de skal ud på selve kørebanen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Minimumsbredde er dimensioneret ud fra, at der skal være plads til alle de køretøjsarter – cykler, lille knallert, motoriseret el-kørestol, Segwey, lad-cykler med flere – der ifølge færdselsloven skal benytte cykelarealer.

På det næste møde i Teknik- og Miljøudvalget, får de folkevalgte medlemmer at vide, at forvaltningen vurderer, at cykelbanen på sydsiden med fordel kan suppleres med flere cykelsymboler de steder, hvor der er tilstrækkelig bredde, for at tydeliggøre cykelbanens funktion for andre trafikanter.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...