Millioner til klima- og renoveringsprojekter på sygehusene

1. juni 2021 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Strømslugende ventilationssystemer og miljøbelastende køleanlæg på de syddanske sygehuse bliver nu udskiftet. Det står klart, efter regionsrådet på deres møde 31. maj 2021 godkendte konkrete klima- og renoveringsprojekter for 85-95 millioner kroner.

Energiforbedringerne på de syddanske sygehuse skal sættes i gang i år, siger Karsten Uno Petersen, formand for Anlægs- og innovationsudvalget i Region Syddanmark:

”Jeg godt tilfreds med, at vi nu har en konkret investeringsplan, der kan sætte skub i klima- og renoveringsprojekter på regionens sygehuse med det samme, så vi ad den vej understøtter regionens omstilling til en mere klimavenlig drift. Det er nogle spændende projekter, som ud over de positive effekter for regionens energiforbrug også vil gavne arbejdsmiljøet og patientsikkerheden”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er energi at spare på ventilationssystem og centralkøleanlæg

Alle regionens sygehuse har fået penge til konkrete projekter, og de enkelte sygehuse har selv peget på, hvilke klima- og renoveringsprojekter de kan gennemføre i lyset af den aktuelle coronasituation og uden at forstyrre den kliniske drift.

Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og Sønderborg har eksempelvis fået penge til at udskifte ventilationsanlæg på operationsstuer og i teknikrum og forventer en el-besparelse på 35 procent pr. anlæg.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...