Egen UI bliver i Jyllandsserien

21. juni 2021 Sport Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune har også et Jyllandsserie-fodboldhold i næste sæson. Det blev en realitet i weekenden, hvor de sidste kampe blev spillet i de tre Jyllandsserier. Nr 1 og 2 i hver pulje bliver i Jyllandsserien og de to bedste af de tre hold, som gik hver en tredjeplads, gør det også. Egen UI blev bedste nr. 3 i de tre puljer og bliver i Jyllandsserien.

230 tilskuere var mødt i det flotte sommervejr på Linak Arena for at følge hjemmeholdet i kampen mod Give. Give havde, som det eneste hold i puljen formået at besejre Egen UI. Og det gentog de i lørdags, sejren blev på 2-1 efter at have ført med 2-0.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Junior scorede det enlige mål for Egen, og selv om hjemmeholdet Egen pressede på for en udligning det sidste kvarter, sluttede kampen med en Give sejr”, siger træner Martin Prokopek i en pressemeddelelse.

Efter kampen kunne seniorafdelingen med god samvittighed fejre fodboldturneringens afslutning – og det blev gjort med manér. Begge herrehold rykkede jo i sidste sæson op i henholdsvis serie 3 og Jyllandsserien og begge hold klarede at blive i rækkerne, hvor begge sluttede på 3. pladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Flot, flot indsats”, siger hjælpetræner Søren Vinther.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...