Søger ildsjæl som vil forpagte DET GAMLE RÅDHUS

16. juli 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Efter lang tids nedlukning i restauranten i Gråsten håber DET GAMLE RÅDHUS nu på lysere tider for restaurationsbranchen. Hotellet i bymidten har været åbent i hele nedlukningsperioden, imens restauranten blot har serveret morgenmad til overnattende gæster.

DET GAMLE RÅDHUS skriver i en pressemeddelelse, at man igen er klar til at åbne dørene til restauranten i Gråsten og at man søger en kvalitetsbevidst og serviceminded forpagter hertil.

Med plads til 50 gæster i selve restauranten – og en del flere i de øvrige selskabslokaler – lægger forpagtningen op til både frokost- og aftenservering, diverse selskaber og arrangementer, møder, udendørsservering samt brunch i for eksempel weekender og på helligdage.

Artiklen fortsætter under annoncen

DET GAMLE RÅDHUS skriver:

”Som forpagter på DET GAMLE RÅDHUS vil du have det daglige ansvar for restaurationen og arrangementer i huset. Med vores centrale placering på Torvet får vi dagligt besøg af både lokale, forretningsrejsende samt turister, som er i byen for at opleve Gråsten Slot, Den Kongelige Køkkenhave, byens liv og de mange andre seværdigheder, som vores dejlige egn byder på”.

Interesserede kan læse mere i opslaget på DET GAMLE RÅDHUS’ hjemmeside .

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...