Det ser ud til at Den Arabiske Foreningen skal ud fra Porsgrunnsgade 2

6. august 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Forvaltningen modtog i november 2019 en ansøgning om at ændre anvendelsen af ejendommen Porsgrunngade 2 i Sønderborg til Den Arabiske Forenings foreningsaktiviteter.

Ejendommen ligger i et område, som i den gældende kommuneplanramme er udlagt som boligområde.

Forvaltningen vurderer derfor, at den pågældende anvendelse er i strid med kommuneplanen.

Når der tirsdag er møde i Teknik- og Miljøudvalget, så skal de folkevalgte beslutte sig for, om der skal laves en lokalplan for Porsgrunnsgade 2, som slår fast, at bygningen skal anvendes som bolig – eller også¨skal udvalget beslutte, at der laves en byggetilladelse til foreningsaktiviteter i bygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden for udvalget, Aase Nyegaard, siger til SønderborgNYT, at hun endnu ikke ved, hvad de andre udvalgsmedlemmer mener, er det rigtige.

“Men selv mener jeg, at bygningen skal anvendes som beboelse”, siger hun.

Og udvalgets næstformand, Stefan Lydal, er helt sikker i sagen:

“Der skal laves en lokalplan, så vi aldrig får en moske i den bygning”, siger næstformanden.

 

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...