Sammen med MS Yoga kan du gøre dit liv skønnere

Mette Skovmand og Nanna Kastrup.
Mette Skovmand og Nanna Kastrup.
13. august 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Hos Mette Skovmand og Nanna Kastrup i MS Yoga i Jernbanegade i Sønderborg går det ganske glimrende. Og lige nu venter de to yogalærere på, at folk bliver færdige med deres ferie og igen finder vejen til yoga-lokalet. Mange er allerede vendt tilbage.

De mennesker, der går til yoga i MS Yoga er mænd og kvinder mellem 17 og 80 år.

Yoga er en vej til nærvær og glæde. Du kan nyde, at du styrker dine muskler, øger din fleksibilitet og reducerer gener og smerter i ‘computerkroppen’. Mærke, hvordan yogaen lidt efter lidt hjælper kroppen med at geare ned og finde ro.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette Skovmand har boet i Kina i tre år og det var i det store land, hendes interesse for yoga og dens filosofi for alvor tog fart.

“Jeg deltog på rigtigt mange kurser og tog så til Thailand for at få en yoga-læreruddannelse”, siger Mette Skovmand til SønderborgNYT. Senere tog hun flere ture til Thailand for at lære endnu mere.

“Og så har jeg været med i mange workshops, hvor de store yogamestre lærte fra sig”, siger den rutinerede yoga-kvinde, som rådgav Nanna Kastrup, da hun ville uddanne sig til yogalærer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tog, som Mette Skovmand rådede mig til, også til Thailand, hvor jeg lærte yoga på den rigtige måde”, siger Nanna Kastrup og fortæller, at yoga er for alle – også unge mennesker.

“Og de unge i Ungdomsskolen får mulighed for at komme herned i MS Yoga og prøve, hvor fantastisk yoga er”, siger hun. De unge lærer, at de med yogaens teknikker lærer at finde ro.

Nogle tror, det kræver stor smidighed at dyrke yoga.

“Yoga er ikke alene til de adrætte – og siøvrigt giver yogaen jo mere bevægelighed, mere styrke og så lærer man at lytte til kroppens signaler”, siger Mette Skovmand. Yoga er også beroligende.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Her i MS Yoga kan alle komme, som de nu en gang er. Du er dig – og det er fint. Vi kræver blot, at du har viljen til at øve”, siger de to yoga-kvinder og tilføjer, at yoga ikke er behandling, men en vej til velvære.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...