Folk & Sikkerheds formand: Afghanistan-krigen blev vundet soldaterne – freden tabte politikerne

15. september 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften var Peter M. Andersen, som er formand for Folk & Sikkerhed på besøg i Sønderborg, hvor han på Hotel 6400 fortalte lokale medlemmer af Folk & Sikkerhed om sit syn på krigen i Afghanistan.

Peter M. Andersen er oberstløjtnant af reserven og er uddannet på Forsvarsakademiet.

“Når vi skal snakke om krigen i Afghanistan, så skal vi starte med at se på formålet med den og formålet var slet og ret: Hævn. Præsident Bush måtte gøre et eller andet i kølvandet på terrorangrebet på World Trade Centret”, sagde Peter M. Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Bush kaldte det for en krig mod terror og han ville have Osama bin Ladens hoved på fad og også smadre al Aquaida”.

Peter M. Andersen er sikker på, at hvis det var lykkedes at finde bin Laden i en fart, så ville vi nok have trukket os ud igen. Men soldaterne og efterretningerne kunne ikke finde ham.

“Bush kom så i tanke om, han ville sætte efter Sadam Hussein i Irak og det egentlige formål har fortonet sig”, sagde Peter M. Andersen og han fortæller, at bivirkningen af krigen i Irak er ISIS.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at forklare hvorfor der stadig skulle være soldater i Afghanistan, så hed det sig, at man ville brede demokrati ud i landet. Og det selvom de vestlige lande ikke er helt enige om, hvad demokrati er.

“Men med tiden indså de involverede lande, at det ville vare alt for længe og da bin Landen bliver skudt i 2011 begynder man at forberede en exit og den er nu ført ud i livet – og Taliban tog magten tilbage og sidder på hele Afghanistan”, sagde oberstløjtnanten.

“Sagt firkantet, så vandt soldaterne krigen – og politikerne tabte freden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er danske soldater, som også har været i krig i Afghanistan og nogle af dem har det svært med, at Taliban er ved magten og oveni købet er udrustet med våben fra vestlige lande.

“Men Taliban i dag ser ikke ud til at være, som Taliban var for 10 år siden. Der er nogle ting, der er forandret og jeg tror, at Taliban ved, at verdens øjne hviler på dem”, sagde Peter M. Andersen.

Nato har ført krige flere steder end Afghanistan og Irak.

“Der har været Natostyrker i Libyen og i Syrien og det var også uden succes. Efter nytår sender Danmark jægersoldater til Mali, hvor der er gang i en længere krig”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter M. Andersen mener, at krige mod terror føres på en forkert måde.

“Jeg har ikke opskriften på, hvordan de skal kæmpes, men den måde, vi har brugt, har ikke virket. Siden vi begyndte krige mod terror, så er antallet af terrorister steget”, sagde oberstløjtnanten.

I Nato har fokus flyttet sig fra de tidligere krige i Irak, Afghanistan, Syrien og Libyen.

“Nu er der fokus på Rusland, Kina og polarområdet. Det er der mange gode grunde til”.

I Vesten har man den idé, at alle lande burde indføre demokrati. Diktaturer ser vi meget skævt til – samtidig med, at vi handler lystigt med Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når nu Kina nævnes, så mener jeg, at de vestlige lande snarest muligt skal tage et handelspolitisk opgør med Kina, fordi det kan blive rigtigt dyrt at udskyde det”, sagde Peter M. Andersen.

 

14. maj 2024 Samfund, Sønderborg

På søndag kan børn møde Hr. Skæg til Børnefestival

14. maj 2024 Samfund

På søndag kan du træde ind i en verden af ren magi og uforfalsket glæde – Børnefestivalen i Sønderborg er igen på Ringriderpladsen fra klokken 10 til 15 og klar til at overraske, begejstre og skabe uforglemmelige øjeblikke. Det er de to tidligere kolleger, Morten Mehlberg og Bo Zachariassen, har lavet foreningen Kulturgenerator og de […]

Læs mere...