Byrådet: Udvalgsformænd bestemmer ikke mere end andre i udvalgene

Jan Prokopek er eneste 'genbrugs'formand'

Jan Prokopek er eneste 'genbrugs'formand'

17. januar 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I Byrådet er socialdemokratiske Jan Prokopek Jensen for tredje gang i spidsen for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, mens der er nye ansigter på formandsposterne i de øvrige udvalg.

Kjeld Stærk fra Venstre er formand for Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst, mens Enhedslistens Asger Romme Andersen har formandsposten i Udvalget for Natur, Klima og Miljø. De to formænd er valgt ind i Byrådet for første gang, mens de øvrige formænd har haft en enkelt eller flere perioder og dermed erfaring med byrådsarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Forskellen på at være formand og menigt udvalgsmedlem er, at formanden er med til at lave dagsordnerne til udvalgsmøderne. Det er sådan, at når udvalgsformanden og forvaltningen har lavet dagsordnen, så bliver den formandens”, forklarer Jørn Lehmann, der tidligere har været borgmester i Broager Kommune og i dag har en plads i Regionsrådet. Han tilføjer, at en udvalgsformand ikke bestemmer mere end de øvrige medlemmer i udvalget.

“Og så er det udvalgsformanden, som repræsenterer udvalget udadtil og når en udvalgsformand udtaler sig, så er det på udvalgets – og ikke sit partis – vegne “, siger Jørn Lehmann til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de forskellige udvalg er der også en næstformand og der er ifølge borgmester Erik Lauritzen lagt op til, at udvalgene beslutter, om næstformanden og skal være med til at stykke dagsordnen sammen og udtale sig på vegne af udvalget.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...