De grønne transportløsninger vises frem på Slotskajen

21. maj 2022 Tour de France Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag mellem klokken 11 og 14 er Slotskajen i Sønderborg fyldt med grønne køretøjer og det er ProjectZero, som er trukket i den grønne førertrøje for at vise noget af alt det, der skal til, inden Sønderborg bliver CO2-neutral i 2029.

“Vi varmer op til Touren her på Slotskajen og gi’r et indblik i, hvad en grøn målby er”, sagde borgmester Erik Lauritzen i sin velkomsttale.

Vejen frem til nullet handler også om, a vi skal af med forurenende biler.

“Transportområdet fylder en del i den grønne omstilling og den kræver ny teknologi og ny adfærd”, sagde borgmesteren og fortalte, at Slotskajen er indtaget af grønne biler, landsbybus, bus og elcykler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cykelservice Sønderborg var også på Slotskajen og havde elcykler med.

“Vi har ret travlt i den her tid. Noget af travlheden skyldes, at det er nu, folk vil ud og cykle og en del skyldes selvfølgelig de stigende brændstofpriser”, siger cykelmekaniker Thomas Hansen.

Den grønne køretøjer er ikke alene på pladsen ved Sønderborg Slot. Der kom også en masse motorcykler, som også trak en en del opmærksomhed.

“Vi gjorde plads til dem, selvom Slotskajen var reserveret til grønne køretøjer”, sagde tidligere ProjectZero-direktør Peter Rathje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

26. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Hørup Genbrug hjalp SIND med penge til et foredrag

26. maj 2024 Frivillige

Hørup Genbrug overrakte lørdag en donation på 6.250 kroner til Lone Petersen Lock fra SIND. ”Vi skal bruge pengene til et foredrag med Carolyne Kaddu Rasmussen og nu er det nødvendige besløb i hus”, siger Lone Petersen Lock til SønderborgNYT. ”Jeg søgte også – og fik – et tilskud fra Sønderborg Kommune og jeg regner […]

Læs mere...