Nu kan du tilmelde dig Natløbet

Natløbet 2019. Foto: Ole Kæhler
Natløbet 2019. Foto: Ole Kæhler
14. juni 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Natløb er tilbage efter en ufrivillig pause – og ligger stadig som kulminationen på Kulturnatten, som er den 19. august.

Ruten er de velkendte 5,5 kilometer rundt i Sønderborgs gader med start ved Havnekontoret på Nørrebro.

Det er DGI Sønderjylland og Vidar Motion, som er arrangører og man tilmelder sig via Sportstiming.

Løbet byder på alt lige fra de sejeste løbere, der klarer ruten på under 20 minutter, til de mere fantasifulde deltagere som sørger for at give publikum en god oplevelse med spændende og kreative udklædninger, skriver Vidar Motion på Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løberne sendes ud på ruten klokken 21.15.

Der er præmier til hurtigste kvinder og mænd i hver aldersklasse.