Sønderborg-roere var med til EM kajak Marathon

Carsten Pankoke og Rita Westergaard. Privat foto

Carsten Pankoke og Rita Westergaard. Privat foto

28. juli 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kajakklub deltog forleden med fire deltagere i EM kajak Marathon, som fandt sted på Silkeborg Langsø.

Marathon er en kajakdisciplin, hvor der roes et antal omgange, og efter hver omgang skal roerne ud af kajakken og i løb bære den ca. 100 meter, hvorefter de igen sætter kajakken i vandet og ror videre. Distancerne varierer fra ca. 20km – 30km.

Mandag blev der roet i K1 – ener-kajak – vejret var til den kølige side, og dagen igennem blev der delt flittigt ud af kraftige regnbyger, men det generede ikke roerne, skriver Sønderborg Kajakklub i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Damernes Oldgirls-klasse, 60-64 år, deltog Alice Jacobsen, som desværre måtte udgå.

I Herrernes Oldboys-klasse, 60-64, år deltog Carsten Pankoke, som sluttede midt i et stærkt besat felt.

Tirsdag gjaldt det så alle K2  – toer-kajak – og der var skruet kraftigt op for vinden, som stod på langs af søen og gav store bølger – det er kajakroere i kapbåde ikke begejstret for og der var en del kæntringer.

I Herrernes Oldboys-klasse 50-54 år deltog Kim Petersen og Holger Jakobsen, de sluttede i den bagerste ende af feltet

Artiklen fortsætter under annoncen

I Mix-klassen +50 år deltog Carsten Pankoke som havde fundet sammen med Rita Westergaard fra Aarhus, de roede sig til en fjerde-plads-  godt hjulpet af en mere stabil kajak venligst udlånt af Max Kajak.

Roerne fra Sønderborg Kajakklub kommer hjem en god erfaring i bagagen, og vil nu se frem til VM 2023, som skal foregå på Jels Sø.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...