Skuffet borgmester: Sønderborg Kommune får ingen hjælp til den trængte økonomi

Budgettet 2023 bliver en større udfordring for politikerne.
Budgettet 2023 bliver en større udfordring for politikerne.
30. august 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunerne har haft mulighed for at søge om et ekstra økonomisk tilskud til budgettet for 2023. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er næste år ekstraordinært forhøjet, som følge af aftalen om kommunernes økonomi for 2023.

18 kommuner har, efter at have søgt, nu fået at vide, at de får et særtilskud i 2023. Der er tale om ekstra høje tilskud for især de kommuner, der har de største udfordringer på flere områder.

”Og Sønderborg Kommune får ingenting og det er virkeligt skuffende”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT. Han tilføjer, at nu bliver de udfordringer, som Byrådet kiggede ind i, større end først antaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ja, det ser sort ud – også selvom vi har fået lov til at optage lån på 10 millioner kroner. De rækker ingen steder”, siger borgmesteren.

Det er især Børne- og Uddannelsesforvaltningen og ældreområdet, som af flere forskellige grunde er hårdt pressede.

Formanden for Social-, Senior- og Handicapudvalget, Stefan Lydal siger til SønderborgNYT:

”Vi må sætte se at få det fulde overblik over situationen. Det synes jeg ikke, vi har endnu. Men jeg kan jo se, at budgettet for 2023 på ingen måde bliver en gavebod”.

18. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Den første af fire gange Sjov & Musik gik glimrende

18. maj 2024 Kultur

Lørdag eftermiddag var der Sjov & Musik i Sønderborg og det foregik på Rønhaveplads, hvor enhver kunne nyde nogle timers gratis musik med glade amatørmusikere. Det er et hold borgere, socialt udsatte, hjemløse, de lige, de runde, de skæve og de firkantede, som i fællesskab har bygget en fest for fællesskabet og den er både […]

Læs mere...