Karen Damm: Topstyrede partier får medlemmer til at hoppe

Arkivfoto

Arkivfoto

19. december 2013 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Af Karen Damm, Alssundlisten og snart fhv.byrådsmedlem:

I den valgperiode, der udløber ved årsskiftet, har 176 politikere forladt deres oprindelige parti.

Det er tankevækkende, og vækker forargelse hos lederskribenter og i politiske kredse.

Men, men

Måske er tiden inde til, at partierne kigge indad, og analyserer, hvad der går galt. Er tiden løbet fra den gamle partidisciplin?

Vil vi ikke længere finde os i at blive banket på plads, når hjerteblodet vejer tungere end partiholdninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Optræder de politiske partier for diktatoriske, og overser de demokratiske spilleregler?

Det er kun et fåtal, der bestemmer og resten betragtes som stemmekvæg.

Ja, sådan er det.

Jeg er selv “afhopper”. Det kræver sin kvinde, men prisen for at blive KAN være for høj. Det handler om troværdighed, og at stå ved de løfter, du har givet dine vælgere.

Jeg er blevet banket på plads, og jeg har været til samtale, for der har været sager, jeg ikke kunne stemme for.

Jeg har også taget konsekvensen, og i øvrigt var det ikke politikken, men det dårlige interne gruppesamarbejde, der gjorde udslaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan var det også for mange andre af mine ”medhoppere”.

Husk Grundloven

I Grundloven hedder det, at et hvert medlem er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Så er det jo, man kan spørge om de eksisterende partier overholder Grundloven, når de banker deres medlemmer på plads.

Jeg mener nej.

De mange partiskift efter det netop overståede valg, fortæller noget om magtbegær, men også om dårlig intern kommunikation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når du er med på en liste, sørger du for at gennemdrøfte alt ned til mindste detalje og skabe et hold, der fungerer i med- og modgang.

Det kan de etablerede partier tilsyneladende ikke. Derfor er borgerlisterne kommet for at blive.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...