Torsdag er ØJ-dag – kom og smag på lokalt bryggede juleøl hos SKAAL

Juleøllet tappes i fustager og i dåser.
Juleøllet tappes i fustager og i dåser.
3. november 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften er der ØJ-dag på SKAAL i Sønderborg og det er dagen, hvor microbryggerierne frigiver deres spændende juleøl.

“Vi er klar med de første af omkring 50 forskellige juleøl og i aften er det også muligt at smage på to juleøl fra microbryggeriet, Too Old to Die Young, som bor her  huset”, siger Henrik Danekilde fra SKAAL.

Han fortæller videre, at ØJ,dagen er Ølentusiasternes J-dag og den ligger altid dagen før de traditionelle juleøl frigives.

“Kig indenfor i løbet af november og decamber og smag blandt andet på juleøl som Winther in Bangladore, Yule Juice, Lars X’mas og Pére Nöel. Vores udvalg på hanerne skifter i takt med at fadene tømmes – så det gælder om at holde sig til, når dine favoritter kommer på hanerne”, siger han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brygget i huset

I microbryggerierne arbejdes der meget på smagsoplevelserne i de mange forskellige øl og sådan er det også hos Too Old To Die Young på Rådhustorvet i Sønderborg.

“Torsdag aften kan man smage vores ‘Sorte Juletanker’, som er en juleøl, der er tilsat honningkage fra Christiansfeld. Den har sødme og er cremet og fyldig”, siger Thomas Knudsen, der er med i Too Old to Die Young.

“SKAAL serverer også vores ‘Mojn Zanta’, der er en juleøl med kardemomme og mandarin”, siger han og håber, der er rigtigt mange sønderborgensere, som kommer indenfor og nyder en god juleøl – og gerne en fra Too Old to Die Young.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har smagsbrætter på SKAAL, så du frit kan vælge og smage på fire forskellige juleøl fra det store udvalg”, siger Henrik Danekilde.

14. maj 2024 Samfund, Sønderborg

På søndag kan børn møde Hr. Skæg til Børnefestival

14. maj 2024 Samfund

På søndag kan du træde ind i en verden af ren magi og uforfalsket glæde – Børnefestivalen i Sønderborg er igen på Ringriderpladsen fra klokken 10 til 15 og klar til at overraske, begejstre og skabe uforglemmelige øjeblikke. Det er de to tidligere kolleger, Morten Mehlberg og Bo Zachariassen, har lavet foreningen Kulturgenerator og de […]

Læs mere...