Kom og vis din støtte til Irans kvinder

Pressefoto
Pressefoto
13. november 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Volt Sønderborg, Europæiske Ungdom og Silba er stærkt solidariske med det iranske folk i dets kamp for frihed. I flere måneder har den iranske regering nu brugt overdreven magt til at undertrykke demonstranterne, som gik på gaden efter Mahsa Aminis død af det iranske religiøse politi.

Siden da er der rapporteret om snesevis, hvis ikke hundredvis af flere dødsfald, fordi den autoritære iranske elite forsøger at holde fast ved magten ved hjælp af vold, skriver Volt Sønderborg.

For nylig gav mordet på den 17-årige frihedskæmper, Nika Shakarami, overskrifter verden over og gav næring til folkets modstand.

Artiklen fortsætter under annoncen

I solidaritet med de kvinder, der protesterer i Iran, vil Volt Sønderborg i samarbejde med Europæiske Ungdom Syd og Silba være vært for et arrangement, der skal være med til at hæve kvinders stemmer over hele verden og mindes dem, der har mistet livet i kampen for lige rettigheder i de seneste uger i Iran.

Arrangementet finder sted ved Rytterstatuen søndag den 20. november klokken 12.

Alle er velkommen.

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...