Pænt med besøgende hos Odd Fellow-Logens julemarked

26. november 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag var der julehygge i Odd Fellow-Logen, hvor logens kvinder havde sat scenen til det årlige julemarked og planen er, at det skal give nogle penge i kassen. Penge, som senere kan gives til velgørende formål.

“Vi solgte blandt andet kranse, juledekorationer, hjemmesyltede sager, strik og sy, honning og småkager”, sagde overmester Anne Lykkemand Petersen til SønderborgNYT.

“Vi havde også kaffe- og kagebord og rigtigt mange købte også vores frokost, der var med sild, tarteletter og frikadeller”.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fleste besøgende gik først en tur rundt i lokalerne og fandt de ting, som de ville have med sig hjem – og så rundede de besøget af med frokost eller kaffe.

Tidligere var der julemarked i logen to dage i træk – men det er slut.

“Det er for meget med to dage for den gruppe, som står for julemarkedet. Derfor har vi bestemt, at vores julemarked skal vare én dag”, sagde overmesteren.

Du kan SE BILLEDER HER.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Cirkus Arena fejrer 50 år med storslået jubilæumsshow i Sønderborg

7. juni 2026 DET SKER

Cirkus Arena inviterer på eventyr med årets største og mest spektakulære cirkusforestilling, hvor man kan opleve det allerbedste fra cirkusverdenen med prisbelønnede artister, søde dyr og duften af savsmuld. Det sker torsdag og fredag den 11. og 12. juni på Ringriderpladsen i Sønderborg. Oplev en helt ny forestilling i verdensklasse, når Cirkus Arena åbner for […]

Læs mere...