Landsholdstræner Nikolaj Jacobsen kommer til Sønderborg

Nikolaj Jacobsen. Pressefoto

Nikolaj Jacobsen. Pressefoto

6. december 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

Til foråret, den 24. maj, kan du møde landstræneren for de danske håndboldherrer, Nikolaj Jacobsen, i Alsion, i et unikt foredrag, hvor du kommer helt tæt på manden, der har skrevet sig ind i håndboldhistorien og vundet danskernes hjerter med sin store personlighed og sine exceptionnelle bedrifter som spiller og ikke mindst træner., skriver Tikko, som er arrangør.

Vejen til succes

Gennem hele sin barndom og opvækst havde Nikolai Jacobsen hørt om det danske VM-sølv i 1967, men han nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden gik han trænervejen, og så lykkedes alt for Nikolaj Jacobsen, der har indskrevet sig på de allerforreste sider i dansk og international håndboldhistorie med foreløbig to gange VM-guld og en OL-sølvmedalje på cv’et.

Verdens bedste

Nikolaj Jacobsen fortæller om de menneskelige tricks, han benytter for at få sine spillere til at yde mere og bedre, end de selv troede var muligt.

Med masser af underholdende anekdoter forklarer Nikolaj Jacobsen, hvordan han flere gange har taget hårde opgør med det eksisterende, fordi der altid er andre veje at gå end de konventionelle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nikolaj ved langtfra altid bedre – men han ved, hvad der fungerer for ham, når han skal få en samling individualister til at fungere som en homogen enhed. Og det er derfor, han er ’Verdens Bedste Nikolaj’.

Du finder din billet her på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

17. juni 2026 Debat, Uddannelse, Sønderborg

Læserindlæg: HIP HIP HURRA – hvis du nåede tilmeldingsfristen

17. juni 2026 Debat

Kim Hermann skriver: Læserindlæg: Jubilarfest på Sønderborg Statsskole – HIP HIP HURRA! Sønderborg Samfundet holder lørdag den 20/6 sin årlige jubilarfest på Statsskolen, men tro endelig ikke, at alle er velkomne. Hvad der burde være en glædelig begivenhed for alle, er i stedet en lukket fest, hvor de medlemmer, der ikke har overholdt arrangørernes uforståelige […]

Læs mere...