Sønderborgs Jobcenter skal være Danmarks bedste til at hjælpe ledige i job

7. december 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg Kommune er ambitionerne høje på arbejdsmarkedsområdet. Den nye beskæftigelsespolitik, som netop er vedtaget, sætter gennem otte indsatsområder et mål om, at Jobcenter Sønderborg skal være Danmarks bedste til at hjælpe flest muligt til at være selvforsørgende.

Indsatsområderne sætter retningen for de kommende fire års beskæftigelsesindsats og har fokus på virksomhedssamarbejdet, uddannelse, ledige tæt på job, unge ledige, ledige længere fra job, flygtninge og indvandrere, sygemeldte og borgernes tilfredshed.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Sønderborg Kommune er vi ikke bange for at sætte barren højt, og med de otte indsatsområder er vejen til at blive Danmarks bedste jobcenter lagt. Grundværdien i Beskæftigelsespolitikken er ’Vi tror på dig’. Det vil sige, at vi tror på, at alle har potentiale og mulighed for at få et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Det grundsyn skal gennemsyre Sønderborg Kommunes møde med borgere og virksomheder over de næste fire år”, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskæftigelsespolitikken bygger på erfaringer, resultater og viden fra forvaltningen, kommunens politikere og forskning på beskæftigelsesområdet og tager også højde for virksomhedernes og borgernes tilfredshed:

”Beskæftigelsespolitikken tager fat i flere, relevante områder, men vi har i udvalget især lagt vægt på, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal arbejde hen imod, at Jobcenter Sønderborg skal være virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner. Samtidig er borgernes tilfredshed også en vigtig parameter, som vi vil følge op på løbende”, siger næstformand Kristian Bonefeld.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har defineret en ny ’Sønderborg-model’, som ranglister jobcentre landet over. Modellen viser, hvor godt Sønderborg Kommune klarer sig i forhold til landets øvrige kommuner på det overordnede mål om, at flest muligt er selvforsørgende og på de otte indsatsområder.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...