Onsdag fik medlemmerne i Økonomiudvalget en debat om ændringer i busdriften, hvor der skal spares hele syv millioner kroner.
“Der ligger en flertalsafgørelse fra Teknik-, By- og Boligudvalget, men i stedet for at følge den, blev vi enige om igen at mødes i Økonomiudvalget lige op til byrådsmødet næste onsdag og prøve på at blive enige om en løsning”, sagde borgmester Erik Lauritzen.
“Samtlige partier synes, det er svært at skære i busdriften, fordi det rammer nogle mennesker, og jeg tror, vi kan snakke os frem til et kompromis”, sagde borgmesteren. Hvis det ikke lykkes, så skal byrådspolitikerne stemme om de to forslag, der lige nu er i spil.
Socialdemokratiet foreslår følgende:
Ophør af kørsel tilrettelagt til friskole.
Ændring af sommerbus på Nordals – hele ruten nedlægges.
Tilpasning af køreplan for rute 223.
Ændringer af bybustrafikken.
Slesvigsk Parti og Venstre foreslår:
Ungdomskort – ophør af kommunal medfinansiering.
Ændring af gratis sommerbus på Nordals – så bussen kun kører i skolernes sommerferie.
Ture som ikke har betydning for skoleelever nedlægges på rute 224.
Bybusser – bybusdriften reduceres med to busser
Ændring i bybuskørslen – Ingen kørsel efter kl. 17 på hverdage.
Ændring i bybuskørslen – Ingen kørsel om lørdagen.
Ændring i bybuskørslen – Opstart kl. 07 i stedet for 06:30.
Ændring i bybuskørslen – Linje 3 skal ikke dække Præstegårdsvej.
Rute 223: Ture nedlægges i tidsrummet kl. 23-01.
Oplægget fra forvaltningen:
Ophør af kommunal medfinansiering af ungdomskort
Ophør af gratis skolekort for 0.-10. klasse
Kun 0.-6. klasse tilbydes gratis skolekort
Ophør af kørsel tilrettelagt til friskoler
Sommerbus på Nordals nedlægges
Sommerbus på Nordals kører kun i skolernes sommerferie
Natbussen fra Sønderborg nedlægges
Nedlæggelse af ture på rute 224, som ikke har betydning for skoleelever
Nedlæggelse af lørdagskørslen på rute 229
Samtlige bybusser nedlægges
Nedlæggelse af bybuskørsel efter kl. 17, hverdage
Nedlæggelse af bybuskørsel om lørdagen
Bybusopstart kl. 07 i stedet for kl. 06:30
Bybuslinje 3 betjener ikke Præstegårdsvej
Rute 223: Ture nedlægges i tidsrummet kl. 23-01