Skudoffer er meget ked af narkorygter

Store Rådhusgade den 30. oktober. Foto: Ole Kæhler

Store Rådhusgade den 30. oktober. Foto: Ole Kæhler

24. februar 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 28-årige mand fra Sønderborg er ifølge en pressemeddelelse fra politi blevet anholdt i udlandet på baggrund en arrestordre. Fredag formiddag er han i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.

Politiet mistænker ham for at have været involveret i et drabsforsøg i Store Rådhusgade den 30. oktober, hvor en 22-årig mand blev ramt af flere skud. I forvejen er der en person, som er varetægtsfængslet i samme sag.

SønderborgNYT er blevet kontaktet af skudofferet, som stadig har det svært ovenpå den voldsomme oplevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er en del rygter om, at det handler om narko, men det gør det ikke. Jeg har aldrig haft noget som helst med den slags at gøre”, siger skudofferet til SønderborgNYT. Han vil helst ikke have sit navn frem, men SønderborgNYT har både navn og kontaktoplysninger på ham.

Han forklarer, hvad der skete i Store Rådhusgade.

“Jeg sad udenfor Shawarma-restauranten og spiste. Jeg så en mand komme cyklende og at han skød efter mig”.

Og der blev skudt mange gange.

“Jeg mener, at der var 14 skud og jeg blev ramt af de syv”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved ikke hvorfor han skulle skydes

“Jeg kender ikke gerningsmanden og jeg er ikke rodet ind i noget med narko, så jeg kan ikke forstå, hvorfor han skød mig”, siger offeret, som tilføjer, at han selv ringede 112.

Politiet har heller ikke nævnt noget om narko i forbindelse med sagen.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...