Der skal laves afmærkede parkeringspladser på Havbo Plads

7. marts 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Der bliver lavet afmærkede parkeringspladser på Havbo Plads og det bliver sådan, at de, som bor ved pladsen, de får en en licens, så de altid kan holde der.

“Det betyder ikke, de har førsteret til pladserne eller at de kan sige, at bestemte pladser er deres”, siger formand for Teknik, By og Boligudvalget, Kirsten Bachmann efter udvalgsmødet tirsdag.

Kristian Beuschau fra Socialdemokratiet siger, at sagen endnu ikke er helt færdigbehandlet.

Det er muligt for udvalget at lave tidsubegrænset parkering, så det kan ende med, at beboerne ikke kunne parkere tæt på deres bolig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Venstre er glade for, at vi med indførelse af permanente beboerlicenser lever op til den moralske forpligtigelse, vi har overfor borgerne på Havbogade, som fik nogle parkeringsudfordringer i forbindelse med havneprojektet. Nu skal forvaltningen fastlægge den geografiske afgrænsning, og på et senere møde skal vi bl.a. også drøfte eventuel parkering på skøjtebanepladsen indtil der er en afklaring omkring skøjtebanens fremtid”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre.

Om der bliver tidsbegrænsning for parkering for alle – undtaget beboere -på Havbo Plads er endnu ikke besluttet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis alle må holde der døgnet rundt, så kan det blive rigtigt svært for beboerne på Havbogade”, siger Kirsten Bachmann, som mener, der skal være eksempelvis en tidsbegrænsning på fire timer.

Formanden for beboerforeningen i Havbogade siger, at de ikke udtaler sig til pressen, inden der ligger en færdig løsning på bordet.

I P-huset, som ligger tæt på MultiKulturhuset er der flere end 200 parkeringspladser og der er også mange på den kommunale del af Sønderborg Kaserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men der finder folk aldrig hen”, siger udvalgsmedlemErik Krogh fra Venstre.

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...