Indbrudstyv i Nørager fik sig en overraskelse

9. marts 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag formiddag klokken 11:40 var der indbrud i en lejlighed i Nørager, hvor gerningsmanden bryder en dør op.

“Når vi kan sige tidspunktet så præcist, så er forklaringen, at beboeren var hjemme og det gjorde, at gerningsmanden ikke nåede indenfor, men løb fra stedet”, siger Thomas Berg fra politiet.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, som kan have set gerningsmanden, der ifølge signalementet er en mand, som er 180 til 190 centimer høj. Han var iført sort jakke, sort hue og sorte handsker.

“Han havde også nogle store skibriller på af den slags som dækker det meste af ansigtet, så den anslåede alder på 25 til 30 år, skal tages med forbehold”, siger Thomas Berg.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.