Husk at samle et hold til Bike & Run-stafetten

Bike & Run. Arkivfoto

Bike & Run. Arkivfoto

8. maj 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Den 15. juni kommer Bike & Run Stafetten til Sønderborg – og det giver dig mulighed for at samle venner og kolleger til et motionsløb – både dem, der løber eller cykler til daglig, og dem, der lader sig overtale til at prøve det. Sidste år deltog 34 hold. Og det kan nås endnu. Tilmeldingsfristen er 12. juni kl. 17, skriver Sønderborg Familie- og Firmaidræt.

Løbet skydes i gang klokken 18 – og der er start og mål ved SFS-hallen.

I Bike & Run stafetten cykler og løber holdet på fem personer samlet maraton-distancen på 42 km. Og netop den kombination, hvor alle kan være med, er unikt og godt for fællesskabet, mener løbsansvarlig Jonny Arnold, der er formand for Sønderborg Familie og Firma Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Bike & Run Stafetten er jo ikke et ego-projekt, som handler om at gennemføre hurtigst muligt. Alle kan være med ved enten ved at løbe fem kilometer eller cykle cirka 13 kilometer. Det er det eneste motionsløb i Danmark med den kombination, og vi lægger stor vægt på fællesskabet på holdene. Vi ser, at deltagerne bliver i målområdet for at heppe hinanden i mål, og de skal selvfølgelig se, hvad den samlede tid bliver for den maraton, holdet har gennemført i fællesskab. Til Bike & Run Stafetten er tiden og præmierne naturligvis vigtige, men det er mindst lige så vigtigt, at holdet har en sjov og social aften med sved på panden”, siger Jonny Arnold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er Bike & Run Stafetten i fem byer landet over.

Det koster kr. 595 at deltage med et hold a fem personer.

Hvert hold stiller med tre, der skal tilbagelægge fem kilometer i løbesko, og to, der skal cykle 13,6 kilometer.

Løberne skal løbe fem kilometer i det smukke Spang, skovområdet ved Kathrinelund, Høruphav og Sønderskoven. Så der venter en dejlig oplevelse i naturen.

Cyklisterne cykler primært de 13,6 kilometer på cykelsti og ad mindre veje, hvor der er flot udsigt til skov og marker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er herre-, dame- og mix-rækker – og præmier til vinderne i alle rækker.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...