Oksbøl Sogneforening er valgt som Årets Landsby

Mjels. Foto: Ole Kæhler
Mjels. Foto: Ole Kæhler
23. maj 2023 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Årets Landsby i Sønderborg Kommune blev kåret i forbindelse med årsmødet i Landsbyforum i går, mandag, i Bakkensbro Kultur Center i Avnbøl-Ullerup.

Dommerkomiteen kom på en vanskelig opgave, fordi der var usædvanlig mange gode kandidater. Men valget faldt på Oksbøl Sogneforening, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Når Sønderborg Kommune hvert år kårer Årets Landsby, kigger dommerkomiteen på, om landsbyen tør tænke nyt, tør tage chancer, viser bredde og har opbakning fra hele landsbyen, udnytter de ressourcer og muligheder, som landsbyen naturligt byder på, og om landsbyen har iværksætter aktiviteter, som andre kan blive inspireret af.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Efter grundige overvejelser faldt valget denne gang på Oksbøl Sogneforening, der gennem mange år har haft et beundringsværdigt aktivitetsniveau – og gennemført projekter der har krævet meget af de involverede. Dommerkomiteen har derfor valgt denne gang at belønne ’det lange seje træk’. Vinderen har i løbet af året gennemført en lang række aktiviteter. Det vil næsten være for meget at remse dem alle op, men gå ind på foreningens hjemmeside og læs beretningen. Vi vil dog fremhæve tilladelsen til flydepontonen ud for badebroen ved Lusig strand, der kom i maj 2022 efter en behandlingstid på 10 måneder”, siger byrådsmedlem Erik Krogh, der er medlem af dommerkomiteen for Årets Landsby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med hæderen som Årets Landsby i Sønderborg Kommune følger 5.000 kr., en plakette til minde om hæderen, en vandreskulptur samt en blomsterbuket.

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...