Sønderborg Slot: Lone Hertz læser “Tine”

Arkivfoto

Arkivfoto

7. marts 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ingen anden roman har skildret slaget på Dybbøl og en ung piges ulykkelige kærlighed så fængslende som Herman Bang gør det i ”Tine”. 100 år efter, i 1964, lagde den purunge Lone Hertz ansigt og stemme til romanskikkelsen, for hvem alt ender så galt. Et talstærkt publikum sørgede med hende. Den dag i dag forbindes Lone Hertz’ navn stadig med Tine.

50 år efter filmoptagelserne iklæder Lone Hertz sig atter rollen som den unge kvinde fra Als. Det sker, når hun 26. marts læser højt fra bogen. Arrangementet finder sted i Riddersalen på Sønderborg Slot, der ligger kun få kilometer fra det sted, hvor Herman Bang lader romanen udspille sig.download (1)

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en unik aften, hvor programmet er sammensat til denne ene gang. Det gælder også aftenens musikalske ramme, som ægteparret, folkmusikerne Harald Haugaard og Helene Blum, står for.
Lone Hertz har selv udvalgt de afsnit, som læses op. Hun vil læse i halvanden time, kun afbrudt af et stykke musik.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...