Om en uge lander Ringriderfestens øl i Sønderborg

2. juni 2023 Ringriderfesten Skrevet af: Ole Kæhler

De senere år er det blevet en kær tradition, at Ringriderfesten i Sønderborg præsenterer sin helt egen øl.

Sådan er det også i år, skriver Ringriderfesten.

Det sker fredag den 9. juni, hvor der er mindre end fire uger til festen tager sin begyndelse.

Præsentationen af øllet, der er brygget på Midtfyn Bryghus, sker fredag den 9. juni fra kl. 15 til kl. 17 i gården hos Wohlenberg Vinhandel i Perlegade.

Her vil Ringriderfestens heroldere spille nogle fanfarer, mens formanden for Ringriderfesten i Sønderborg, Jan Rasmussen, byder øllet velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brygmester Eddie Szweda fra Midtfyns Bryghus vil fortælle om øllet, hvorefter Leif Clausen fra Kreditbanken, der er ølsponsor, og Jacob Moos fra Wohlenberg Vinhandel også hilser de gyldne dråber velkommen.

Herefter er det blevet tid til at smage øllet. Det er værd at nævne, at alle er velkomne til at få en skænk.

17. maj 2024 112, Sønderborg

8-årig pige blev ramt af en bil

17. maj 2024 112

Tidligt torsdag morgen blev en 8-årig pige på cykel kørt ned af en bil og hun blev lettere kvæstet. Det siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi og han fortæller videre, at uheldet skete på Ringgade. “Pigen cyklede ud i et fodgængerfelt, hvor hun blev ramt af bilen”.

Læs mere...