Kultur-blæksprutte skifter Sønderborg ud med Bruxelles

Arkivfoto

Arkivfoto

11. marts 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Else Christensen-Redzepovic tiltræder 1. maj som leder af Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, hvor hun afløser Klaus Bondam.

Kulturinstituttet vil styrke indsatsen for, at danske kulturaktører kommer med i de samarbejder, der giver øget adgang til de finansieringsmuligheder, som EU-systemet rummer.

– Jeg glæder mig til at hjælpe danske kulturaktører og institutioner til at forstå og bruge alle de muligheder, der ligger i EU, siger Else Christensen-Redzepovic i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Resultater gav jobbet

Både som leder af Sønderborgs kulturhovedstadskandidatur 2017 og som rådgiver af en række internationale kulturinstitutioner har Else Christensen-Redzepovic dokumenteret stærke resultater. Hun har udviklet internationale projekter, skabt bilaterale samarbejder med nye vinkler samt vist evnen til at finde finansiering, herunder med EU’s mange forskellige støttemuligheder.

Med Else Christensen-Redzepovics visioner for at bringe kunst og kultur over grænser og bygge bro mellem interkulturelle forskelle, samt hendes store netværk blandt EU-institutioner og globalt, er målet, at Kulturinstituttet i Bruxelles udvikler sig til at blive en naturlig partner for grænseoverskridende samarbejder til glæde for danske kulturaktører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Væk fra Sønderborg

Til Sønderborg Nyt siger Else Christensen-Redzepovic:

– Jeg er allerede i gang med mit nye arbejde. To dage om ugen er jeg i København, fordi de ting vi skal snakke igennem, skal snakkes igennem nu og ikke når jeg bor i Bruxelles, siger hun. Fra maj bliver hun udstationeret i Bruxelles, så i den kommende måned er der fuld fart på den kulturelle blæksprutte.

– Jeg er ved at runde alle de ting af, som jeg har gang i gennem mit konsulentfirma og så er der selvfølgelig stadig opgaver i kalenderen, jeg skal lave, siger Else Christensen-Redzepovic.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...