Sønderborg-svømmer vandt to DM-guldmedaljer og en af bronze

Svømmerne Lotta Træger, Boris Gamishev, Max Sierszecki og Kalina Gamisheva. Privat foto
Svømmerne Lotta Træger, Boris Gamishev, Max Sierszecki og Kalina Gamisheva. Privat foto
19. juli 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Svømmeklubben Sønderborg deltog med fire konkurrencesvømmere ved Junior-DM i svømning. Svømmerne svømmede hurtigt og opnåede flotte resultater. Kalina Gamisheva svømmede sig til tre medaljer og kan nu bryste sig med at være Danmarksmester i 50 og 100 meter butterfly.

Hvis man er en ung konkurrencesvømmer, så bliver det ikke meget større end at deltage i Danmarksmesterskaberne i svømning. Og det var tilfældet for fire dygtige konkurrencesvømmere fra Svømmeklubben Sønderborg, der tidligere på måneden var til DM for juniorsvømmere, skriver svømmeklubben i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarksmesterskaberne varede flere dage og fandt sted i Gladsaxe, hvor de bedste svømmere fra hele landet deltog. Konkurrencen var selvsagt benhård. Derfor var der også sommerfugle i maven, da de fire svømmere fra Sønderborg skulle i vandet.

Lotta Træger, Boris Gamishev, Max Sierszecki og Kalina Gamisheva fra Svømmeklubben Sønderborg var kvalificeret til stævnet og stillede op i flere forskellige svømmearter. Alle svømmere udmærkede sig og svømmede personlige rekorder. Det blev også til flere finaleløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Særligt en svømmer svømmede ekstra hurtigt. Kalina Gamisheva, der vandt guld i både 50 meter og 100 meter butterfly og kan derfor nu officielt kalde sig danmarksmester. Ikke nok med det. Hun vandt også bronze i 100 meter fri.

18. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Den første af fire gange Sjov & Musik gik glimrende

18. maj 2024 Kultur

Lørdag eftermiddag var der Sjov & Musik i Sønderborg og det foregik på Rønhaveplads, hvor enhver kunne nyde nogle timers gratis musik med glade amatørmusikere. Det er et hold borgere, socialt udsatte, hjemløse, de lige, de runde, de skæve og de firkantede, som i fællesskab har bygget en fest for fællesskabet og den er både […]

Læs mere...