Hvor er Sønderborg Kommunes handicappolitiske visioner?

28. september 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Handicapbevægelse i Sønderborg inviterer til møde om visioner for handicapbevægelsen i Sønderborg. Mødet skal foregå i MultiKulturhuset sal den 23. oktober fra klokken 19

”Vi er naturligvis interesseret i at høre om tankerne bag besparelserne, om prioriteringerne som vores politikere gør, om kommunens henvendelse til KL og regeringen, ja om alle de tiltag og initiativer, som foregår for at få budgettet til at hænge sammen”, siger Bente Rey i en pressemeddelelse. Hun er formand for Dansk Handicap Forbund i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Endvidere vil vi også gerne høre og debattere nye tanker om arbejdsmarkedet, herunder om jobcentret og deres fremtidige arbejde på handicapområdet”.

Netop det område er meget vigtigt for at borgere med handicap og for, at unge med udfordringer kan se en lys fremtid i møde.

I panelet vil blandt andre Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer og Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund sidde.

Det koster 50 kroner at deltage – og det er inklusiv kaffe, te og kage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding senest den 17. oktober til benterey@hotmail. com

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...