Ristorante Fratelli kom med gratis pizzaer

5. oktober 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften leverede Ristorante Fratelli gratis pizzaer til beboere og de frivillige, som var på vagt på Sønderborg Kvinde- og Krisecenter – og det gjorde de på opfordring fra Kvindekomiteen, som mest er kendt for at stå bag Kvindedagen, der finder sted hvert år den 8. marts.

“Det vakte stor glæde for krisecentrets beboere og gav hyggelige snakke og sammenhold omkring aftensmaden,  så man må sige, at en sådan gestus løfter stemningen i en anderledes hverdag på Krisecentret. Vi siger tak til Fratelli og til Kvindekomiteen”, siger centerleder Maybritt Kay Hinrichsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når vi ikke er optaget af at arrangere Kvindedagen, så gør vi en del for at finde virksomheder, restauranter og forretninger, der vil donere til velgørenhed. Og vi synes, det er flot, at Fratelli kommer med pizzaer til kvinder, som er i en kritisk situation”, siger komité-medlem Azra M. Hadzimahovic til SønderborgNYT.

“Jeg vil gerne opfordre andre virksomheder, restauranter og forretninger til at give lidt til velgørenhed, for når vi er mange, som gør det, så betyder det, vi kan gøre en stor forskel for de mennesker, der i en periode har brug for hjælp”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvindekomiteen hjælper gerne glade givere med at finde modtagere – man kan skrive til dem på Facebook-siden Kvindedagen i Sønderborg.

21. maj 2024 Sport, Sønderborg

Gymnasie-fodbold: De blå piger vandt stort over de røde

21. maj 2024 Sport

I dag, tirsdag, er det sidste skoledag for alle de gymnasieelever og HF-elever, som skal til afsluttende eksamen inden længe – og Det Blå Gymnasium fejrede dagen med fodboldkampe mod Statsskolen. Den første kamp, der blev spillet, det var pigerne og her vandt ‘de blå’ en overbevisende sejr på hele 7-0 over ‘de røde’. “Det […]

Læs mere...