Der er skoler i Sønderborg Kommune, som kæmper med elevtallet. Et faldende elevtal handler især om antallet af børn i kommunen – og for folkeskolerne handler det også om, at nogle forældre flytter deres børn til en fri- eller privatskole.
SønderborgNYT har spurgt de politikere, som har plads i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvad de vil gøre for, at der hele tiden er ‘elever nok’ i folkeskolerne og for, at der ikke er endnu flere forældre, som fristes til at sende deres børn i fri- og privatskoler.
Her fortæller Asger Romme Andersen fra Enhedslisten, hvad han mener, der skal til.
”Det vigtigste for at sikre at familier bliver ved med at tilvælge folkeskolen, det er at vi fastholder en folkeskole, hvor eleverne trives. Det kræver ordentlige fysiske rammer til skolerne og dygtige fagpersoner omkring børnene. Men vigtigst er det, at vi får vores inklusionsindsats til at fungere”, siger medlem af Byrådets Børne- og Uddannelsesudvalg Asger Romme Andersen fra Enhedslisten
”Hvis en udfordret elev ikke har den hjælp eller de rammer i hverdagen, som der er brug for, så kan det gå ud over hele klassens trivsel. Vi ved, at noget af det, som mange udfordrede børn har brug for, er ro, stabilitet og forudsigelighed. Og så ved vi også, at hvis vi formår at skabe en hverdag, der er præget af ro og stabilitet og forudsigelighed, så vil det komme alle klassens børn til gode”.
Specialklasser giver mening økonomisk
”Det er så også vigtigt, at alle ved, at vi ikke kan spare penge på vores inklusionsindsats. Det er faktisk en billig måde at undervise børn i specialklasse- eller specialskoletilbud, fordi man her kan koncentrere de særlige rammer og det specialuddannede fagpersonale, der er brug for. Når vi inkluderer børnene i almen-klasser, så bliver det dyrere”, siger Asger Romme Andersen til SønderborgNYT og han forklarer:
”Det bliver dyrere, fordi børnene bliver spredt ud på mange flere skoler og klasser, hvor der alle steder skal være de rigtige rammer og det specialuddannede personale. Hvis ikke pengene følger med til rammer og uddannelse til inklusionsindsatsen, så risikerer vi, at det går ud over klassernes trivsel og at familier vælger folkeskolen fra af den årsag. Derfor kan inklusionen i almen-klasserne stadig være den økonomiske pris værd, fordi børn får mulighed for at vokse op som en mere integreret del af deres nærmiljø”.
Den rød-grønne politikeren har bemærket, der er en del fri- og privatskoler i vores lokalområde.
”Når vi snakker om fri- og privatskoler, så er det vigtigt at huske, at nogle friskoler er opstået i de landsbyer, hvor den lokale folkeskole er blevet lukket. I de landsbyer udfylder friskolerne i et vist omfang den rolle, som folkeskolen førhen gjorde – det er det sted, hvor egnens børn og familier mødes, og stedet som det lokale sammenhold vokser omkring”, siger han.
”Mere alvorligt er det, når en privatskole bliver oprettet i byen og er med til at skabe et mere lagdelt samfund, hvor børn bliver fordelt efter familiernes økonomi. Børnene kan på den måde vokse op uden at lære andre at kende andre børn end de, der ligner dem selv”.
Privat- og friskoler kan afvise børn
”Vi har alle brug for at lære at kende andre mennesker end dem, der bare er ligesom os selv. Og vores samfund har brug for, at vi kender og har tillid til hinanden for, at vi kan finde fælles løsninger. Værst er det dog for de børn, som kan blive udsat for privatskolernes privilegie – nemlig at privatskolen kan afvise børn, som skolen vurderer ikke lige passer ind. Til de børn er der brug for en god folkeskole til at samle dem op”.
