folkBaltica: Fantastiske stemmer i Skelde

2. maj 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nette Jensen i Skelde er kendt viden om for at tiltrække musik i særklasse. Torsdag 8. maj er ingen undtagelse, når to af kontinentets smukke sanglærker indtager forsamlingshuset.???????????????????????????????

Artiklen fortsætter under annoncen

Store stemmer fra Polen og Tyskland mødes klokken 20 i Nette Jensens hyggelige forsamlingshus i Skelde. Fra Warszawa kommer multi-talentet og det sproglige vidunder Karolina Klaudia Cicha. Fra Tyskland er det Trio Rosenrot.

Karolina Klaudia Cicha er indbegrebet af en multikunstner. Hun er sanger, komponist og skuespiller. Yderligere har hun studeret litteraturvidenskab. Hun favner bredere end blot folkmusikken. Hun har hjemme i et utal af både genrer og sprog. Eksempelvis har hun udgivet sit ni-sprogs-program med sange på blandt andet ukrainsk, jiddisch og tatarisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da hun i 2012 udgav albummet “Mikkie maszyny” (Soft machine) slog hun sig fast som et etableret singer-songwriter-navn på Warszawas alternative scener.

Tyske Trio Rosenrot bestående af sopran Jennifer Kothe, guitarist Hub Hildenbrand og trommespiller Denis Stilke går til den tyske sangskat med deres helt personlige tilgang. Alle tre har de modtaget et væld af priser og har hver deres stil med i bagagen. Dette til tider internationale præg munder ud i en nytolkning af folkmusik. Det bliver helt klart spændende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter købes på www.sonderborgbilletten.dk

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...