31 taekwondokæmpere var til eksamen

Junior- og senior-deltagerne. Privat foto
Junior- og senior-deltagerne. Privat foto
13. november 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

31 ud af taekwondoklubben Chung Uns ca. 70 medlemmer deltog i weekendens graduering og ud af de 31 deltagere var der to som skulle op til 1. kup, dvs. sidste kup grad inden det sorte bælte.

I taekwondo er der 10 kup-grader, hvor 10. kup er første bæltefarve og 1. kup er den sidste bæltefarve. Efter 1. kup følger 1. dan og dermed det eftertragtede sorte bælte! Mike Boman Klausen og Mille Borgen Mikkelsen fra klubbens voksenhold skulle ved gradueringen op til 1. kup som indebærer, at de er sortbælte-aspiranter, skriver klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden selve gradueringen skulle alle elever over 12 år bestå en konditest. Testen er at deltagerne skal løbe et antal kilometer indenfor en vis tid.

For børneholdet – under 12 år – gjaldt det, at alle børnene skulle have deltaget i et ekstra træning inden selve gradueringen for at vise, at de var klar til eksamen.

Selve gradueringen varede i cirka fire timer og der blev eksamineret i Han bon Kierugi og Sam bon Kierugi –et- og tre-skridts kombinationer, hvor det handler om korrekt udførelse af stand og slag, spark og slag mod puder, imaginær kamp mod modstandere, der angriber fra alle sider samt fuld kontakt kamp med sikkerhedsudstyr, kropsbeskyttende veste og hjelme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubbens øvede fra junior- og voksenhold havde desuden som opgave, at udføre ’gennembrydningsøvelser’, som skal vise elevens kraft bag deres øvelser ved at slå brædder i stykker ved hjælp at fod- og håndteknikker.

Eksamenen blev ledet af klubbens chefinstruktør Allan Poulsen, 5. dan.

De 31 som bestod eksamenen 

Junior- og voksenhold

Rødt bælte med tre sorte snipper – 1. kup – Mike Boman Klausen og Mille Borgen Mikkelsen

Blåt bælte – 6. kup – Johan Balling Bloch Sørensen

Artiklen fortsætter under annoncen

Grønt bælte – 7. kup – Jamie Frank-Jessen og Lea R. Jæger

Orange bælte – 8. kup – Sara Shirzad og Ronja Tappert

Hvidt bælt med gul snip – 10. kup – Sahar Qorban og Nikita Nima Avgutisyan.

Børnehold

Grønt bælte – 7. kup – Danica Bock, Deon Mehmeti Berisha, Eliza Haliti og Lina Mehmeti Berisha Malling.

Orange bælte – 8. kup – Anil Mehmeti Berisha, Anisa Haliti, Ea Reitz Iversen og Vibe Svane Christensen.

Gult bælte – 9. kup – Andreas Cezneckas, Christian Holst Warno, Dantenous Libatique, Johannes Wendt Nørgaard, Storm Thørring Kulmbach og Tarik Isovic

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvidt bælte med gul snip – 10. kup – Ajlin Pruzljanin, Arber Haliti, Iiyas Remmo, Lavand Fatah, Soheli Haydari, Nihiti Inaganti, Nikolaj Fiutowski og Zyriel Soso.

Til eksamenen i klubben kunne forældre og pårørende deltage som tilskuer, hvilket er lidt unikt, fordi eksamen i taekwondo normalt er lukket.

Børneholdet bliver eksamineret efter de samme regler, som gælder for junior- og voksenholdet det er et specielt Chung Un fænomen, idet mange andre taekwondo klubber i Danmark kører efter specielle børnebælteinddelinger og specielle børne pensum. Chung Uns måde, at graduere børn på betyder, at børnene ikke skal op til nogen ekstra eksamen når de skifter fra børneholdet til junior holdet og senere igen til voksenholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Juleafslutning og kampagne

Klubbens næste store fælles aktiviteter er juleafslutningen i december i klubhuset på Sjællandsgade, hvor der serveres æbleskiver, gløgg og saftevand samt spilles pakkeleg rundt om juletræet. Altid en god og sjov oplevelse for medlemmer, forældre, trænere og bestyrelsen.

Efter juleferien sættes der gang i en kampagne for, at få flere til at dyrke taekwondo i Chung Un. Vi har vores egne lokaler på Sjællandsgade i Sønderborg og alle er velkomne til at kigge forbi og evt. få en prøvetime i Taekwondo.

Taekwondo klubben Chung Un optager nye medlemmer i januar og den første måned er gratis.

17. maj 2024 112, Augustenborg

Udrykning til Fynshav

17. maj 2024 112

Sidst på eftermiddagen i dag, fredag, kørte en autosprøjte og tankvognen fra Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn til Skovvang i Fynshav. “Da vi kom frem, viste det sig, at det var medlavningen, som var gået galt. Der var masser af røg i køkkenet og den fik vi ventileret ud”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olsen, til Sønderborg. […]

Læs mere...