SONFOR holder fjernvarmeprisen i ro

Pressefoto: SONFOR
Pressefoto: SONFOR
4. december 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er gode nyheder til fjernvarmekunderne på Nordals. Deres varmepris for 2024 holdes uændret. Det er besluttet og godkendt af SONFORs bestyrelse.

”Det er utrolig vigtigt, at vi kan fastholde prisen på fjernvarme, så vi sammen med vores kunder kan sikre en grønnere hverdag, siger bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Udmeldingen om at fastholde prisen kommer efter en længere periode med generel energikrise, leveringsusikkerhed, inflation og generelle prisstigninger, men det kommende år ligger prisen for fjernvarme altså stabilt til gavn for de eksisterende kunder og de kommende.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Fjernvarme er en af de mest grønne og stabile løsninger, der findes. Vi glæder os over, at så mange kunder i vores fjernvarmeområde vælger fjernvarmen til, og at taksterne holdes i ro på trods af, vi har et nyetableret fjernvarmenet”, siger næstformand Tom Hartvig Nielsen.

Yderligere udvidelse af fjernvarmenettet på Nordals er på tegnebrættet. Næste fase omfatter Dyndved, hvor det er forventningen, at Sønderborg Kommune godkender projektforslaget i december. Herefter skal der søges om tilskud fra fjernvarmepuljen, der for nyligt blev en del af finansloven 2024-aftalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dyndved skal selv bære etableringsomkostningerne og er derfor afhængig af tilskuddet, men de faste omkostninger på Nordals vil der på sigt være flere om at dele.

”Det er en helt afgørende brik i den grønne omstilling, at vi får udfaset de fossile brændstoffer til fordel for mere bæredygtige løsninger, og at vi gør os uafhængige af naturgas. Her spiller fjernvarme en væsentlig rolle, og regeringens udmelding er vigtig for vores grønne ambitioner i SONFOR”, lyder det fra Ellen Trane Nørby.

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...